Forbederelse til 7 måneder i Auckland... Hmm, hvor starter man overhovedet på det?
For mit vedkomne startede forberedelserne vel egentlig i september sidste år, da jeg lavede min ansøgning til København Universitet om en udvekslingsplads, i samme periode søgte jeg en del information om forskellige legater der kunne søges af en idrætsstuderende - der var ikke meget men fandt alligevel en lille portion.
Herefter stod processen stille indtil december lige før juleferien, hvor jeg fik svar på ansøgningen og bekræftelse på at KU indstillede mig til en plads på University of Auckland - min første prioritet!
I slutningen af januar var jeg til et informationsmøde med det internationale center på KU og mødte her de 5 andre fra KU som også skal til University of Auckland - her fik vi information om ansøgningsprocessen og lidt andet og så kunne den næste del af forberedelserne gå i gang.
Selve ansøgningen til University of Auckland (UoA) skulle nu laves og sendes digitalt, hvilket egentlig gik forholdsvist smertefrit (efter diverse papirer blev skaffet og verificerede) og jeg modtog efter et par uger et tilbud om en plads til efterårssemesteret fra UoA - sådan!
Herefter kunne de egentlig forberedelser så gå i gang!
Der skal søges fag - og merit - hvilket gik nemt --- efter jeg fik oversat kursusbeskrivelser fra de kurser jeg havde taget på KU til engelsk! Og heldigvis er jeg på nuværende tidspunkt optaget på de fag jeg gerne ville have (om det så lykkes i sidste ende må jeg jo vente og se til jeg starter dernede).
Så skulle der søges visum, laves forsikring og købes flybilletter.
Visum - rimelig omstænding proces. Ens pas skal sendes til London sammen med en ordentlig stak forskellige papirer, som overordnet siger at man ikke kommer og nasser penge af new zealænderne og at man har planer om at tage hjem igen! Så efter at have brugt 112 kr. på et anbefalet brev til London og 1.550 kr. på visum, ser det på nuværende tidspunkt ud som om det skulle være i orden - passet er i hvert fald på vej retur med DHL og pengene er trukket på min konto!
Forsikring var lidt besværligt, da UoA sætter krav til en bestemt type forsikring og forbyder nogle udbydere. Det endte med jeg besluttede mig for at bruge den forsikring universitet tilbyder og supplementere med en rejseforsikring for de 2 sidste måneder af mit ophold i New Zealand, hvor jeg ikke studere, men rejser rundt og nyder livet!
Flybilletterne viste sig at være den rene jungle - forhørte mig hos
diverse rejseudbydere, som specialisere sig i rejser til
unge/studierejser mv - og deres svartider var mildest talt aaaaaaalt for
lange - så endte med at finde billigere billetter på søgesiden
mrjet.dk, som burde opfylde alle mine krav (ikke alt for mange
mellemlandinger, så kort en rejsetid som muligt og selvfølgelig
SU-venlige - 2 stop og 30 timer burde være ok?!? og 10.000 kr. - ja, det
gør egentlig rimelig ondt at se den hævning på kontoen, men i
betragtning af hvad det står for, så er det egentlig meget fair!).
Af de ovenstående ting er det for mig flybilletterne som virkelig har gjort opholdet til virkelighed! Nu ved jeg at onsdag d. 2. juli kl 21.25 flyver jeg mod den anden halvdel af jorden og den 20. januar 2015 vender jeg snuden mod Danmark igen (medmindre noget uventet sker!)
Hvilket leder mig frem til næste del af forberedelserne - fremleje af min lejlighed i København!
Jeg ville egentlig gerne udleje lejligheden til nogen jeg kendte eller i hvertfald nogen der kendte nogen-agtig - men da facebook-opslag ikke virkede på det punkt, skrev jeg til et par som havde lavet et opslag på facebook og 1-2-3 så var lejligheden fremlejet hele perioden til to flinke jyder!
Og legater?
Ja, havde lavet et flot Excel-skema (ja man har jo ikke arbejdet 2 år som revisor uden af blive en smule forelsket i excel ;) ) med oversigt over relevante legeter, ansøgningsfrister, skemaer mv., men da april måned viste sig at bestå af alt mulig andet end tid til legatsøgning, blev over halvdelen af legaternes ansøgningsfrister overskredet - so much for planning! Men har i skrivende stund så fået lavet 3 ansøgninger klar - de skal i hvert fald søges! Så er det jo blot at krydse fingre og håbe der kommer noget ud af det!
Så status på forberedelser - nu må det godt bare snart blive tæt på afgangstid - og så dog der er lige et par eksamener, social arrangementer og alt mulig andet der skal nås inden afrejse!
No comments:
Post a Comment