Tuesday, December 9, 2014

Coromandel-weekend (aka SOMMERferie!)

Weekendtur til Coromandel-halvøen ca. 2 timer fra Auckland.

Tog af sted lørdag morgen og mødtes med chauffør og resten af den gruppe, som også skulle med på turen.

Vi kørte i en forholdsvis gammel bus, men det gik egentlig fint, da bussen var til ca. 20 mennesker og vi var 7 på turen – så god plads.

Vi var på Coromandel-halvøen efter ca. 2 timer, hvor vi så kørte til toppen af øen – til Coromandel-by. Hvilket tog en time ekstra. 

 
 Udkigs-stop på vej til Coromandel-by

Her havde vi en pause, inden resten af gruppen tog videre til en jernbanetur, mens Riikka og jeg blev i Coromandel og gik en tur i naturen til et udsigtssted og derefter gennem byen, hvor de havde en såkaldt ”Santa Parade”, med de lokale virksomheder i optog med udklædning og ”jule-tema” (dog ikke jul som vi ville tænke det, da det her indeholdt blomsterbuketter og solbriller)

 
Udsigtspost fra vores gåtur (pænt ok sted at holde frokost)

Herefter kørte vi til vores hostel langs vandet, hvor vi gik en lang tur på stranden – i fuld solskin! Og senere fuldmåne...


Udsigten fra vores hostel-værelse

Dagen efter tog vi til Cathedral Cove, som er en lille strand man kan gå til. Stranden ligger mellem store klippeudspring og har et helt fantastisk udseendende, hvilket også er medvirkende til at denne strand er brugt i optagelserne til en af Narnia-filmene. Gåturen til stranden tog mellem 30 og 45 min (alt efter om man gik ned til stranden eller op fra den igen).

Udkigs-stop inden Cathedral Cove

Inde fra "cathedral"-hulen, som er gennemgående, så der er strand på begge sider

Den ene side med udsigt mod hulen...

... den anden side

Weekendens sidste stop var Hot Water Beach, hvor (som navnet siger) vandet var varmt – eller det vil sige man kunne grave sig sit eget lille spa-hul på stranden (det almindelig havvand var stadig koldt). Så vi lejede en lille skovl og forsøgte at finde et godt sted. Det gik ikke helt efter planen, men vi fik da oplevet det varme vand fra underjordisk aktivitet.

Hot Water Beach - massere af små huller på stranden (hjemmelavet hot-tub udendørs)

Herefter gik turen tilbage mod Auckland, med et enkelt is-stop undervejs, hvor jeg prøvede en New Zealand specialitet, nemlig kiwi-is ;)

I eftermiddag er der præsentationer med PREVIEW-studiet på universitet og derefter en julemiddag – hvilket jeg er lidt spændt på, da jeg ikke tror jule-middag her involvere snaps, sild og flæskesteg!

Dagen bliver rimelig lang, da jeg herefter skal en tur i biografen og se den sidste film i Hobbit-serie! (ja, den skal jo ses når man er i New Zealand – men skulle ærligt nok også have set den hvis jeg var i Danmark!)

No comments:

Post a Comment