Thursday, January 15, 2015

Australien

Så gik der lidt over 6 måneder i Auckland og omegn – de gik alt for hurtigt!

Forlod Auckland i tirsdags, hvorefter jeg tog til Melbourne i 2 dage og i dag er jeg ankommet til Sydney, hvor jeg bliver til søndag morgen inden rejsens sidste stop; Brisbane – 2 ½ dag her inden afgang mod Danmark.

De sidste par uger i Auckland blev brugt i Les Mills og på afsked med venner og bekendte i Auckland.
Det var ret vemodigt at sige farvel – eller på gensyn – eller hvad man nu siger, men fik også en masse gode oplevelser med. Blandt andet fik jeg og en anden dansk Les Mills instruktør lov til at komme med på scenen med de New Zealandske instruktører til en af timerne i centeret (hvilket er en rimelig stor ting i min verden).

Piha Beach - 45 min fra Auckland...

... Populær surf strand, afskedstur med et par veninder fra Uni

Afskedsmiddag med et par af tøserne fra HNU...

Et stille afsked med Auckland Uni og Albert Park, hvor jeg er gået til/fra universitet hver dag... Denne dag dog bare lidt ekstra flot med solskin og farverige blomster! 
Klokketårnet i baggrund er universitets kendetegn...

Eva på scenen i Studio 1, Les Mills Auckland City 
(der hvor filmninger af nye releases for det meste foregår)
(det er mig med de blå sko og blå top)

I Melbourne var jeg den første dag på en tur af Great Ocean Road – en super flot kyststrækning tæt på Melbourne. Blandt andet kendt for gode surfer strande og limestone-formationer kaldet ”de 12 apostle” (selvom der kun er omkring 8 tilbage, da de resterende er kollapset).

Undervejs var der massere af stops, blandt andet fik jeg set et par koalaer i den fri natur (når jeg nu ikke fik set kiwi-fugle i New Zealand, må jeg jo tage revanche i Australien)    

Starten på Great Ocean Road - bygget af hjemvendte soldater fra 1. verdenskrig

Et af de første stops - udsigt fra vejen

Spot en koala...

Og en mere...

 De tolv (8) apostle

Inkl. regnvejr - lille bugt langs en del af Great Ocean Road kaldet Shib-wreck Coast, som - gæt en gang - har fået sit navn fra de mange skibe som er forlist langs denne del af kysten (mellem den sydligste del af Australien og Tasmanien)

Lille panorama-udsnit - inkl. regndråber :)

I morges stod den på sightseeing, hvilket inkluderede Melbournes Parlament (for staten Victoria, ikke hele Australien) og en rundtur her, et par kirker, Queen Victoria Market (hvilket jeg også besøgte den forrige aften til deres ugentlig ”night market” i sommerperioden), Flinders Station og en tur med Tram – den lokale transportform, som var gratis.

Det siger vist lidt sig selv ;)

Indenfor i parlament-bygningen - dette er overhusets sal

Parlements bygningen - og en Tram ved lyskrydset

Flinders Station... 


Derudover var jeg forbi La Trobe Universitet – eller i hvert fald en af deres afdelinger – hvor visse personer muligvis skal tilbringe noget tid i fremtiden ;)

Herefter var der lige lidt tid til at mødes med en bekendt fra Les Mills filmningerne tidligere, så fik lige hyggesnakket lidt inden turen til lufthavnen og Sydney.

De næste par dage skal jeg bo hos en anden jeg har mødt til filmninger hos Les Mills, han har lovet at vise mig lidt rundt i Sydney og omegn – og tag mig med til et par af hans fitness-timer – så skal nok blive underholdt.


Muligvis sidste opdatering inden jeg er tilbage i Danmark – planen for Brisbane er afslapning og sol og strand og mere sol! (fik jeg sagt det er sommer hernede og dejlig varmt!)

Vi ses snart!

No comments:

Post a Comment