Så gik der lidt over 6 måneder i Auckland og omegn – de gik
alt for hurtigt!
Forlod Auckland i tirsdags, hvorefter jeg tog til Melbourne
i 2 dage og i dag er jeg ankommet til Sydney, hvor jeg bliver til søndag morgen
inden rejsens sidste stop; Brisbane – 2 ½ dag her inden afgang mod Danmark.
De sidste par uger i Auckland blev brugt i Les Mills og på
afsked med venner og bekendte i Auckland.
Det var ret vemodigt at sige farvel – eller på gensyn – eller hvad man nu siger, men fik også en masse gode oplevelser med. Blandt andet fik jeg og en anden dansk Les Mills instruktør lov til at komme med på scenen med de New Zealandske instruktører til en af timerne i centeret (hvilket er en rimelig stor ting i min verden).
Det var ret vemodigt at sige farvel – eller på gensyn – eller hvad man nu siger, men fik også en masse gode oplevelser med. Blandt andet fik jeg og en anden dansk Les Mills instruktør lov til at komme med på scenen med de New Zealandske instruktører til en af timerne i centeret (hvilket er en rimelig stor ting i min verden).
Piha Beach - 45 min fra Auckland...
... Populær surf strand, afskedstur med et par veninder fra Uni
Afskedsmiddag med et par af tøserne fra HNU...
Et stille afsked med Auckland Uni og Albert Park, hvor jeg er gået til/fra universitet hver dag... Denne dag dog bare lidt ekstra flot med solskin og farverige blomster!
Klokketårnet i baggrund er universitets kendetegn...
Eva på scenen i Studio 1, Les Mills Auckland City
(der hvor filmninger af nye releases for det meste foregår)
(det er mig med de blå sko og blå top)
I Melbourne var jeg den første dag på en tur af Great Ocean
Road – en super flot kyststrækning tæt på Melbourne. Blandt andet kendt for
gode surfer strande og limestone-formationer kaldet ”de 12 apostle” (selvom der
kun er omkring 8 tilbage, da de resterende er kollapset).
Undervejs var der massere af stops, blandt andet fik jeg set et par koalaer i den fri natur (når jeg nu ikke fik set kiwi-fugle i New Zealand, må jeg jo tage revanche i Australien)
Starten på Great Ocean Road - bygget af hjemvendte soldater fra 1. verdenskrig
Et af de første stops - udsigt fra vejen
Spot en koala...
Og en mere...
De tolv (8) apostle
Inkl. regnvejr - lille bugt langs en del af Great Ocean Road kaldet Shib-wreck Coast, som - gæt en gang - har fået sit navn fra de mange skibe som er forlist langs denne del af kysten (mellem den sydligste del af Australien og Tasmanien)
Lille panorama-udsnit - inkl. regndråber :)
I morges stod den på sightseeing, hvilket inkluderede
Melbournes Parlament (for staten Victoria, ikke hele Australien) og en rundtur
her, et par kirker, Queen Victoria Market (hvilket jeg også besøgte den forrige
aften til deres ugentlig ”night market” i sommerperioden), Flinders Station og
en tur med Tram – den lokale transportform, som var gratis.
Det siger vist lidt sig selv ;)
Indenfor i parlament-bygningen - dette er overhusets sal
Parlements bygningen - og en Tram ved lyskrydset
Flinders Station...
Derudover var jeg forbi La Trobe Universitet – eller i hvert
fald en af deres afdelinger – hvor visse personer muligvis skal tilbringe noget
tid i fremtiden ;)
Herefter var der lige lidt tid til at mødes med en bekendt fra Les Mills filmningerne tidligere, så fik lige hyggesnakket lidt inden turen til lufthavnen og Sydney.
Herefter var der lige lidt tid til at mødes med en bekendt fra Les Mills filmningerne tidligere, så fik lige hyggesnakket lidt inden turen til lufthavnen og Sydney.
De næste par dage skal jeg bo hos en anden jeg har mødt til
filmninger hos Les Mills, han har lovet at vise mig lidt rundt i Sydney og
omegn – og tag mig med til et par af hans fitness-timer – så skal nok blive
underholdt.
Muligvis sidste opdatering inden jeg er tilbage i Danmark –
planen for Brisbane er afslapning og sol og strand og mere sol! (fik jeg sagt
det er sommer hernede og dejlig varmt!)
Vi ses snart!
Vi ses snart!






