Sunday, July 27, 2014

Start på University of Auckland

Universitet startede med en Orientation week (eller intro uge) tirsdag og i løbet af denne uge lærte vi campus at kende – eller i hvert fald City Campus - jeg læser 3 fag på et lidt mindre campus kaldet Tamaki Campus 20 minutter fra centrum (gratis shuttle bus frem og tilbage – det er rimelig luksus). Universitet er super lækkert og minder lidt om en lille by i sig selv, med små butikker, læge og massere af cafeer. Det er et rigtig lækkert miljø, hvor man har lyst til at opholde sig!

Efter intro ugen startede undervisningen op og mandag morgen var på Tamaki Campus og det var super fedt at komme derud og se stedet hvor jeg kommer til at bruge det meste af min tid. Deres system er meget anderledes hernede både med undervisning, eksamen, bøger og alt mulig andet.

Undervisningen foregår som vi kender i Danmark med forelæsninger og ”gruppetimer” (laboratorie, tutorials eller andet – alt efter hvilket fag det er). Alle forelæsninger bliver optaget, så man senere kan se dem på nettet (ja, med video og det hele). Så foregår det hele sjovt nok engelsk – hvilket går over alt forventning med at forstå! Prøver at skrive noter til forelæsningerne på engelsk for at træne min stavning (ja det er da lykkes i den første uge, men lad os se hvad et par ekstra uger gør ved arbejdsmoralen) – hvilket er nødvendigt at øve, da alle mine eksamener er skriftlige og uden hjælpemidler (hvilket jo udelukker brug af ordbog/Google Translate eller Words stavekontrol).

Karaktergivningen hernede er helt anderledes opbygget end på universiteterne i Danmark – den endelige eksamen tæller ca. 50 % af karakteren, ellers er der små opgaver, laboratorierapporter, essay og mid-semester tests som også tæller ind i karakteren – det er faktisk en meget god måde synes jeg, så hænger det hele ikke på den sidste dag!

Har været en smule frustreret med mine læseplaner – da jeg er ret vant til at få en komplet liste over hvad der skal læses fra starten af et fag, hvilket der ikke rigtig bliver givet her. Derudover udleveres der coursebooks (papirhæfter med en stor del af pensum eller laboratorieøvelser) og samtidig er der for nogle fag også en textbook tilknyttet, som man enten skal købe eller låne på biblioteket. De har noget de kalder ”short loans”, hvor man kan låne bøger i 2 timer til at læse eller kopiere – konceptet er lidt anderledes end vi kender, da man typisk skal købe bøger og så er den ligesom ikke længere. Men men – man finder jo nok ud af det hele.


Den første uge er gået rigtig godt – har skiftet et enkelt idrætsfag ud med et ernæringsfag (super fedt, men med fire forelæsninger om ugen kl.17-18 – hmmmmm) – det gik rimelig smertefrit og faget er super spændende! Så glæder mig til at gå i gang med uge nr. 2.

No comments:

Post a Comment