Auckland: Touchdown Auckland!

Første møde med New Zealand er som oftest lufthavnen og et helt sæt meget strikse import-regler ift. mad og særligt frugt/grønt – jeg havde taget nogle Quest barer (protein-barer) med i bagagen, men var egentlig lidt i tvivl om hvad man faktisk måtte tage med ind i landet – det var dog intet problem og de ville ikke engang se dem – så ingen panik på den konto!

Efter at have ventet lige lovlig længe på kuffert og var kommet gennem paskontrol og bio-security-check ventede en meget flink chauffør fra University of Auckland i ankomst-hallen (gratis service fra universitet at de henter udvekslingsstuderende i lufthavnen og kører dem til deres første overnatningssted – max lækkert). Blev så leveret lige ved hoveddøren af Freemans lodge (vores hostel) – og udover gratis transport fik jeg en lille taske med en flaske vand, lidt chokolade, et SIM-kort og lidt forskel information om studiestart.

Jeg havde som nævnt booket et værelse sammen med Maria (fra KU) og det var rigtig lækkert at have en at mødes med i Auckland – derudover havde Maria mødt en anden udvekslingsstuderende fra KU i lufthavnen, Kathrine, som vi mødtes med fredag aften og fik aftensmad (i et mere ellere mindre rengjort food court med asiatisk mad – kan siges på den måde at hvis smiley-ordningen fandtes i NZ, ville den nok ikke være særlig glad her, men maden var faktisk ret ok).

Nå ja, inden vi var nede og spise nåede Maria og jeg lige forbi Victoria St 186 (aka Les Mills Auckland City) for at hente et medlemskort, som skal bruges flittigt de næste 6 måneder :D

Efter 30+ på rejsekontoen og sindsygt mange nye indtryk gik vi tidligt i seng og sove nået nær 14 timer til lørdag morgen (læs: formiddag).

Lørdag og søndag har stået på lejlighedsjagt, afslapning og forsøge at vende døgnet rundt. Lørdag aften var planen at gå tidligt i seng for at vende kroppen til en ny døgn rytme, men efter en god burger på en mexicansk cafe/bar endte aftenen på Starbucks med hyggesnak indtil godt ud på natten – så det blev ikke så tidlig sengetid alligevel.

Søndag var den store ”Eva skal ned og træne hos Les Mills for første gang”-dag – og med de forventning der har været sat op i mit hoved, havde jeg lidt en fornemmelse af at jeg kun kunne blive skuffet, da det ville være svært at leve op til – men men, alt uro blev gjort til skamme! Det blev til en CXWORX og BodyStep – med selveste Mr. Nu’u og Sarah Robinson – max bonus! En helt fantastisk ud-af-kroppen-oplevelse – som nok kun andre Les Mills-instruktører kan sætte sig ind i. Man kunne – skulle man have lyst til en sammenligning med hvad det vil svare til for en 15-årig teenage pige – sammenligne det med at skulle til udsolgt Justin Bieber-koncert med VIP-billetter – ja ok, ikke en fair sammenligning, men bare for at give en ide om hvad det egentlig betyder (hvor Les Mills selvfølgelig er noget meget fedt end Justin Bieber ;) ).

Så med armene langt over hovedet (og de kommer ikke ned foreløbig, med tanken om at der er ca. 190 dage mere med Les Mills-træning, just saying), blev det til en hurtigt frokost med Maria inden hun og Kathrine tog på besøg hos ham der havde hentet dem i lufthavnen og jeg gik en tur langs havnefronten i Auckland, med efterfølgende afslapning på værelset – og nu er overvejelsen så blot hvad aftensmaden skal stå på (og hvilke LM-hold der skal prøves i morgen)…