Tuesday, August 19, 2014

Frokost pause

Så blev det tid til en lille frokost pause fra rapportskrivning og læsning - og på tide med et ny indlæg herinde...

I weekenden var jeg på tur med en flok piger jeg har mødt - vi havde lejet et "sommerhus" i Raglan på vestkysten - ca 2 timers kørsel fra Auckland!
Super hyggelig weekend med hygge, spil, madlavning, afslapning og en smule oplevelser i naturen

Lidt stemningsbilleder fra weekenden:






Ellers er rykker mid-term eksamenstiden nærmere og dermed også mid-term ferien-tiden ;)
Har tre eksamener (eller nærmere del eksamerne som tæller 20-30% af den samlede karakter) inden ferien (d 30/8 til 15/9) og et par rapporter der skal afleveres - så der skal laves lidt skole arbejde.

Mid-term ferie:
Har efter længere tids overvejelse om Fiji-ferie i 14 dage, blev det i stedet til 10 dage på Syd øen med andre udvekslingsstuderende - bekendte af en af pigerne fra weekenden turen (som er fra Spanien) - så har i dag bestilt flybilletter til Chirstchurch og tilbage igen og er klar til ferie! (eller har i hvert fald forudsætningerne for at kunne komme afsted)

Er bukket under for gruppepres (eller nærmere et selvopfundet behov) for at købe en iPad - så det har man investeret i - den er klar til afhentning senere i dag (glæder mig som et lille barn)

Ellers står den på frokost på Tamaki Campus (lille del af universitet, som ligger ca 20 min udenfor byen), hvor jeg har det meste af min undervisning. Om lidt er der 1 times forelæsning og efterfølgende med gratis shuttle bus ind til city campus i byen og laboratorie med glukose-test og protein-prøver de næste par timer.



Saturday, August 9, 2014

Bay of Island


I går stod den på en lille udflugt til Bay of Island, Paihia eller mere præcist delfin/hval-cruise i lækre omgivelser!

Maria og jeg havde bestilt en udflugt gennem et turist-udflugts-firma, som bestod i bustransport (3-4 timer hver vej), guide-kommentar undervejs (det var der massere af) og det før nævnt delfin/hval cruise på 2 ½ time i Bay of Island.

Så vi stod op tidligt og var klar ved bussen 7.15 og afsted det gik! Jeg havde en lille morgenmads-madpakke med til køreturen (Maria havde spist inden) og ellers havde vi tasken fyldt op med proviant og tæppe (man skal ikke gå ned på snacks og mad).
Vores buschauffør var også guide og han snakkede egentlig uafbrudt fra vi satte os i bussen til vi ankom til Paihia (cirka 4 timer) – dog afbrudt af et enkelt proviant-stop hos en maori-restplads med en lille cafe og toiletter – rigtig hyggeligt sted faktisk.

Nå, men Paihia er en lille by nord for Auckland i området kaldet Bay of Islands og som navnet indikere består området af vand og en masse små øer – mange af dem ubeboede og med lækre sandstrande. Selve Paihia by er en lille turist by (den mindede mig en del og Blåvand eller Henne Strand), med en masse små butikker med souvenirers og is/slik/andet mad. Denne del af New Zealand er den nordligste del af landet og ca. 2-3 timer længere oppe er det nordligst punkt på øen, hvor det tasmanske hav møder Stillehavet (det skulle være et fint udflugts-mål til en anden gang). Hele området er meget frodigt og præget af, at denne del af New Zealand har et subtropisk klima, hvilket har ført til at de selv mener denne del aldrig har vinter (kaldet ”the Wintherless Wonder” eller noget i den stil). Der er massere af palmer blandet med ”almindelige” træer, mange som vi kender i Danmark/Europa (da de er importeret i sin tid af englænderne). Så det var en flot køretur derop.
Samtidig var vi heldige med vejret, så solen skinnede og vi kunne bevæge os rundt i t-shirt meget af tiden (hvilket er rimelig usædvanligt hernede pt).


Vi havde ca. 2 timer i Paihia inden vi skulle på cruise, så vi hyggede med vores medbragte mad og en gåtur rundt i byen inden vi gik om bord på skibet. I forlængelse af det flotte solskinsvejr, var der også meget vindstille, hvilket jeg satte meget pris på (da jeg ikke rigtig er den mest søstærke person) og samtidig blev det så også muligt at vi kom på hele rundturen, som under dårligere vindforhold bliver kortet meget ned. Vil lade billederne tale for sig selv om cruiset – men kan da sige vi fik set et par delfiner og en masse flotte øer og sandstrande.

Picnic frokost inden afgang

Lidt sightseeing

10 min efter afgang = delfiner :D

Fangede lidt flere billeder af dem...

Eva sneg sig med på et billede (delfinerne er nede i vandet et eller andet sted - dog muligvis ikke i nærheden)

Lidt panorama-view

Lækker, lækker strand på ubeboet ø

Jep - en lille sæl eller to

Hole in a rock - og ja vi sejlede gennem hulet :)

Monday, August 4, 2014

Sidste omgang i denne runde! (BC og BS)



Startede mandag morgen med BodyCombat – Dan og Rach er bare fantastiske presentere, det komme man ikke udenom, de forstår virkelig at få hele salen med i deres undervisning – klar thumbs up! Andreas (et eller andet efternavn, som har været med på en del DVD’er tidligere) var med og præsentere 2 og 6, hvor han får roundhouse-kicks over hovedhøjde til at se let ud!

Nå men, vi startede med lidt flytten rundt på folk, inden optagelserne startede. Jeg stillede mig lidt bagved, da jeg ikke lige er ”combat-pro” og der var mange med de rigtige handsker, toppe og shorts, som MEGET gerne ville op foran – og de skulle de da ha lov til! Men dem der havde været der tidligt og stod klar for resten fik lidt en skuffelse, da film-folkene begyndte at flytte lidt rundt. Det skyldes, skal det lige indføres, at det var de samme mennesker som stod på forreste række i onsdag til mange af filmninger og film-folk derfor ville have det til at se ud som om at det ikke kun var de samme 5 mennesker der var på alle holdene ;) (og så var der nok også noget med at ret mange af dem der stod bagved – og kom op foran – havde alt det nye Reebok-tøj og sko på, hvilket de jo gerne ville fremhæve). Alle tog det dog rigtig pænt og flyttede sig som instrueret – ingen sure miner, som jeg ellers tænkte der måske kunne have været!

Men i gang vi kom og det er en killer release! Man synes det går meget godt – ”hey, det kører” – så rammer man track 4 og track 6 og så har man egentlig mest bare lyst til at løbe væk (hvis ens ben ellers kunne bære en efter de tracks) av for pokker! Muay Thai track – det forsætter bare i en uendelighed – men de får det lavet så man ikke opdager hvor langt tracket egentlig er – respekt for det (tracket er ret simpelt og består egentlig kun af running man knees, jab/albue-kombi og downward punch – 8 runder eller noget i den stil – holdt op med at tælle til sidst ;) )

Efter combat var der BodyJam, hvilket jeg løb langt væk fra (det er for meget selvtillids-knæk at skulle være med på den time) – lige et hurtigt smut hjem efter mad og afsted til BodyStep – afslutningen på filmningerne og den jeg havde glædet mig mest til (og det var klart værd at vente på).

Jeg var i Studio One da BodyJam var færdig – og da jeg egentlig var rimelig besluttet på at skulle stå på forreste række til step – hjalp jeg (og en flink australier) film-folkene med at sætte stepbænke op og samtidig fik vi tilfældigvis placeret vores drikkedunke på – jep, forreste række, præcis midt for!!! Så skulle vi egentlig bare vente en times tid inden filmningen faktisk startede…
60 minutter går faktisk ret hurtigt når man møder nye mennesker man kan snakke med og høre lidt om Les Mills andre steder – vildt fedt :D

Så da tiden nærmede sig og vi fik bevæget os frem til vores ”reserverede” bænk – opstår der et mindre problem – ingen Reebok sko! Les Mills har været meget strenge med at de forreste par rækker kun må have Reebok (eller gammelt Les Mills) tøj på – altså ingen Nike – og da min økonomi endnu ikke har tilladt køb af Reebok-sko, så var det altså Nike-skoene der stod klar på forreste række! Rimelig bange for at blive smidt ned bagved fik vi snakket med en flink film-mand som havde lidt ekstra gaffa-tape liggende bag scenen, som han lige fik smidt over Nike-swoosh på skoene og vupti – så er Eva klar til BodyStep!



Lidt fra selve releasen:

1 – Step touch op på bænken, noget anderledes ”feel” end tidligere
2 og 3 - ny lækker musik, ellers meget lignende hvad vi kender ;)
3Athletic – 3 forskellige øvelser; burpee, knee-jump-turn og en tredje jeg ikke kan huske
4 – Jorden rundt og shuffle, meget hyggelig 4er – lidt mindre fysisk krævende end 4eren har været på det sidste efter min mening
5 – massere af squats! og hop! X-men-style ;)
6 – run, run, run – push-ups – godt peak track ikke så meget mere at sige, nårh jo Robert som præsentere det gjorde det super godt!
7 – flere squats!
8 – one less problem without you – Sarah Robinson i sit flavor-es, klassisk-klassisk party step, med massere af attitude
9 – en hurtig kombi som egentlig bruges i hele tracket – men det fungere rigtig godt (den går dog meget hurtigt så tænker medlemmerne nok lige skal prøve den et par gange)
10 – Shut up and kiss me – lunge med overhead press og jumping lunges og kun over the top i de sidste 20 sekunder ellers single-single-double. Det er et noget anderledes track med fokus på styrke (vægtskive i lunges) for at holde pulsen oppe – må indrømme jeg synes det er mega fedt ;)
Athletic – 6 runder, 3 øvelser (og ja, en af dem er burpees) – meget, meget standard athletic track. Hmm, jo på dvd’en flytter de deres bænke ned mellem deltagerne (lidt GRIT-style med floor coaching) og synes da jeg lige jeg vil nævne jeg står liiiige bag ved (altså jeg siger bare jeg glæder mig til at se DVDen ;) )
11 – Front squat og squat jump med vægtskive – dejligt at der ikke er lunge og skulderpres, men der er massere fokus på core-træning, hvilket giver en rigtig god afslutning på releasen
12 – Liggende i starten og ellers som man kender det

Programmet blev kørt igennem ud fejl – så ingen retakes, hvilket var ret lækkert, da der var et par hårde numre mellem dem. Der var også massere af pauser undervejs for at skifte stepbænkenes placering, så de stod præcist rigtigt (ja, det inkludere også at flytte dem 2-5 centimeter den ene eller anden vej inden man starter, så det tog sin tid). Under hele programmet stod jeg front and center lige foran den presenter der underviste - bedst plads EVER!!! – særligt i athletic track’et hvor de flyttede lidt rundt, som nævnt ovenfor :D
Inden vi startede athletic tracket var der dog en længere afbrydelse, da der fra en tidligere skyfri himmel, pludselig begyndte at havle, så voldsomt at der kom havl ind på scenen og regn/havl nedslag på taget larmede for meget til at de kunne filme… Men så venter man jo bare… ;)

Efter filmningen var alle de 6 presentere rigtig gode til at komme ud og hilse på os civile deltagere (og selvfølgelig alle vores ”må jeg lige få et billede med dig”-aktiviteter) – men de var rigtig flinke :D

Så lidt forskellige billeder fra dagens oplevelser (der var ingen billeder fra combat, da de smuttede ud af bagvejen for at undgå alle de mennesker (inkl. mig selv tsk) så skulle have billeder)):







Saturday, August 2, 2014

CX Saturday


Så på vej til filmning af CXWORX 17 – lækkert Les Mills træningstøj, max klar og så møder man bare en masse mennesker på vej i byen i deres fine festtøj! Ja, man ved godt man er lidt en træningsnørd når man bruger lørdag aften i træningscenteret (men for pokker det var fedt!)

Det optagelser skulle starte var centeret lukket, og man skulle derfor mødes udenfor – så der ventede vi en 10 minutters tid inden vi blev lukket ind i Studio One! Jep, CXWORX bliver også altid filmet i Studio One – også når det er på en seje scene med lys under (har altid undret mig over hvor cxworx blev filmet, men det er altså i Studio one – bare en lidt anderledes opsætning) – men det var altså den her scene med lys under der var fundet frem igen. Den er placeret midt på gulvet i salen, med kæmpe projektører bag – så man kan slet ikke kende salen



Til selve filmningen var der ikke mere end 20-30 styks deltagere – hvilket var meget få i min verden, men en sjov oplevelse. Og efter at have ventet i det ene hjørne af salen i 15 minutter blev vi fordelt rundt om scenen i midten – fik en fin plads, men blev flyttet da kameraet åbenbart skulle være det i stedet for (tsk!), men til gengæld kom jeg over på den anden side, hvor jeg tror kameraet pegede mere hen mod (ja, man er vel lidt linse-lus). Microfon-tests og en masse jokes – primært fra Dan-himself og en helt masse koordinering af pladsskifte og udstyrsplacering (det er squ ikke tilfældigt hvor de skiver, vægt og måtter ligger på scenen – jeg siger det bare).

Nå men igen vi kom – havde prøvet de fleste tracks inden, så var nogenlunde med på koreografien (hvilket var meget heldigt da jeg ikke rigtig kunne se dem på scenen, når vi lå ned) og et par af bonus trackene havde jeg aldrig prøvet – og de var ret sjove (ja, hun skrev sjove – forklaring følger)

Opvarmning – meget simple, egentlig primært kun 2 forskellige øvelser, selvom man måske synes det lyder lidt kedelig så vil jeg sige at det er det IKKE! men fungerede super godt – særligt musikken var meget cool ;)
2 – knee drops fra planke og leg extensions, hård men meget standard track
3 – ny øvelser som smadre din skuldre – FULDSTÆNDIGT (samtidig med at benene brænder pænt meget) og når man tror man er færdig – så snupper man da bare lige nogle woodchops (bare fordi man kan)
4 – standard 4, lidt pingvin-gang og massere arbejde til balder og hofter ;)
5 – bum, bum, bum, den var vist meget fin og som de normalt er – først den ene side OG så lige det hele til den anden side bagefter
6 – L-raise (tror jeg den hed) har været med i et bonus track før, men ond ved skulder/øverste ryg!
Bonus tracks
2 – Alt for grineren track (ok, det er også max hårdt og man skal ha fat i et godt underlag, da man ellers er sikker på man ikke har mere hud på albuer og knæ – hvis man selvfølgelig ikke bare laver det hele på tæerne) Feature move: lig på ryggen (forestil dig en hund med alle fire ben i vejret) – tril om på maven og land i en planke – hold – og tril tilbage igen… Ja, den er god nok – bare vent og se!
3 – Push-ups, lunge med overhead press og mere med armene (skuldre = done!)
5 – Power climber, men ellers samme princip som tidligere (1 side først og så den anden bagefter)

Kan faktisk overhovedet ikke huske noget af musikken – udover at der ikke var helt så meget syntheziser og remix over det, som der nogle gange har været – hvilket efter min mening er super godt!

Alle skift mellem tracks tog lang tid, da de brugte god tid på at flytte udstyr osv. så det lå rigtigt – så press play and go, var ikke helt implementeret her ;)

Ellers gik der lidt ”star-struck” i det med et par billeder:






Susan Trainor var ikke med på filmningen – noget med en albue skade (min teori er hun har slået den ved at lave hunde-rulle-øvelsen for mange gange) – så de tre gutter klarede den selv – hvilket de gjorde rigtig godt!


Så en omgang filmning tilbage mandag – med BodyCombat og BodyStep (nej, tør simpelthen ikke tage med til BodyJam – det kan min selvtillid ikke klare ;) )