Saturday, August 9, 2014

Bay of Island


I går stod den på en lille udflugt til Bay of Island, Paihia eller mere præcist delfin/hval-cruise i lækre omgivelser!

Maria og jeg havde bestilt en udflugt gennem et turist-udflugts-firma, som bestod i bustransport (3-4 timer hver vej), guide-kommentar undervejs (det var der massere af) og det før nævnt delfin/hval cruise på 2 ½ time i Bay of Island.

Så vi stod op tidligt og var klar ved bussen 7.15 og afsted det gik! Jeg havde en lille morgenmads-madpakke med til køreturen (Maria havde spist inden) og ellers havde vi tasken fyldt op med proviant og tæppe (man skal ikke gå ned på snacks og mad).
Vores buschauffør var også guide og han snakkede egentlig uafbrudt fra vi satte os i bussen til vi ankom til Paihia (cirka 4 timer) – dog afbrudt af et enkelt proviant-stop hos en maori-restplads med en lille cafe og toiletter – rigtig hyggeligt sted faktisk.

Nå, men Paihia er en lille by nord for Auckland i området kaldet Bay of Islands og som navnet indikere består området af vand og en masse små øer – mange af dem ubeboede og med lækre sandstrande. Selve Paihia by er en lille turist by (den mindede mig en del og Blåvand eller Henne Strand), med en masse små butikker med souvenirers og is/slik/andet mad. Denne del af New Zealand er den nordligste del af landet og ca. 2-3 timer længere oppe er det nordligst punkt på øen, hvor det tasmanske hav møder Stillehavet (det skulle være et fint udflugts-mål til en anden gang). Hele området er meget frodigt og præget af, at denne del af New Zealand har et subtropisk klima, hvilket har ført til at de selv mener denne del aldrig har vinter (kaldet ”the Wintherless Wonder” eller noget i den stil). Der er massere af palmer blandet med ”almindelige” træer, mange som vi kender i Danmark/Europa (da de er importeret i sin tid af englænderne). Så det var en flot køretur derop.
Samtidig var vi heldige med vejret, så solen skinnede og vi kunne bevæge os rundt i t-shirt meget af tiden (hvilket er rimelig usædvanligt hernede pt).


Vi havde ca. 2 timer i Paihia inden vi skulle på cruise, så vi hyggede med vores medbragte mad og en gåtur rundt i byen inden vi gik om bord på skibet. I forlængelse af det flotte solskinsvejr, var der også meget vindstille, hvilket jeg satte meget pris på (da jeg ikke rigtig er den mest søstærke person) og samtidig blev det så også muligt at vi kom på hele rundturen, som under dårligere vindforhold bliver kortet meget ned. Vil lade billederne tale for sig selv om cruiset – men kan da sige vi fik set et par delfiner og en masse flotte øer og sandstrande.

Picnic frokost inden afgang

Lidt sightseeing

10 min efter afgang = delfiner :D

Fangede lidt flere billeder af dem...

Eva sneg sig med på et billede (delfinerne er nede i vandet et eller andet sted - dog muligvis ikke i nærheden)

Lidt panorama-view

Lækker, lækker strand på ubeboet ø

Jep - en lille sæl eller to

Hole in a rock - og ja vi sejlede gennem hulet :)

No comments:

Post a Comment